SØG MENU
bluesjamboree_fix_foto

Blues Jamboree

Musik
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Entre forsalg
195 kr.
Entre på dagen
215 kr.
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet 17:30-19:30

Blues, roots, old time country, rag og gospel uden filter med nogle af dk’s bedste musikere

inden for genren. Spontant, råt og upoleret - her lægges ingen faste planer på forhånd -

der spilles og jammes uden sætliste, som man gjorde den gang blues’en var ung og

vedkommende – og det er den stadig! Forvent musikalske overraskelser, og mesterlige

instrumentalister der spiller med virtuositet og hjerte, når de disker op med deres roots

blues’n boogie, gospel & rag mm.

En fed aften med nogle af de bedste danske bluesmusikere:

 

Paul Banks (US/DK)

En mester på en akustisk guitar – nærmere præsentation er vel

overflødig. Rag, blues og roots mm på internationalt topniveau – fås ganske enkelt ikke

bedre.

 

Mik Schack ´

Er en sand tusindkunstner. Her spiller han på vaskebræt mm – men mon ikke også hans skarpe tunge lader sig høre til publikums blanding af moro og forargelse. Han laver også hjemmeservice på TV, laver mad, tegneserier, ølforedrag mm.

 

Peter Nande

Er kendt som en udadvendt entertainer, sanger og mundharpespiller, som her også spiller på vaskebalje bas, skeer, jug og percussion. ‘Årets Danske Blues Navn’ i 2007. Har gennem mange år dyrket den tidlige og mere rå og upolerede “juke joint” blues og

boogie.

 

Alain Apaloo (Togo/DK).

Født i Togo, Afrika, og uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København med guitaren som hovedinstrument. Han har turneret i hele verden med sit miks af Vestafrikansk musik og blues. Siden han flyttede til Danmark for over 10 år siden, har han været involveret i myriader af musikalske projekter og i 2009 vandt han Danish Blues Challenge. 

 

Olav Poulsen

Har huseret på den danske musikscene de sidste 30 år, primært inden for

bluesmiljøet. Han har som en af kun få i Danmark specialiseret sig i slide guitaren, både

den elektriske og den akustiske, og bevæger sig ubesværet indenfor genrer som blues,

rock og country – ind imellem med en snert af orientalske og indiske overtoner.

 

Tim Lothar

Turnerer Europa tyndt med sin guitar sine egne sange. Tro mod sit udgangspunkt i den gamle southern blues og rag, men med sit eget personlige take på traditionen.

www.bluesjamboree.com

 

Husets Cafe tilbyder lækker Vegetarbuffet kl 17.30 - ca 19.30

Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Hybrid / 3eren / Salen
Entre forsalg
195 kr.
Entre på dagen
215 kr.
Vegetarbuffet
95 kr.
Vegetarbuffet 17:30-19:30