SØG MENU
newclear_foto

NEWCLEAR

Musik
Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3eren / Salen
ENTRE
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarbuffet
95 kr.

Lydkollektivet NEWCLEAR og filminstruktøren Anders Morre Pedersen præsenterer filmen ‘Ingen dykker uden åbne øjne’. En visuel og auditiv abstraktion omkring døden og vores måde at tale om denne, hvor filmens lydside fremføres live af lydkollektivet NEWCLEAR.
 
‘Ingen Dykker Uden Åbne Øjne' tager sit udgangspunkt i en fortælling om livet; om to unge menneskers tanker omkring døden, efterlivet og reinkarnation sat i scene på en køretur gennem Vestjylland. Med Vesterhavet og det vestjyske landskab som scene udfoldes fortællingen. Naturscenariet blandes med dokumentarisk arkivmateriale af det tibetanske begravelsesritual Sky Burial og MR-scanninger iscenesat med musikalske kompositioner, sang og manipulerede reallyde.
 
De tre musikere i lydkollektivet NEWCLEAR har i et tiår arbejdet sammen i musikalske projekter som Travelling Tribes og har skabt radiospil, lydinstallationer og installationskoncerter.  
I 2017 gik de tre musikere sammen i lydkollektivet NEWCLEAR i ønsket om at skabe ny musik, der fokuserer på trancen i et set-up, hvor alle tre musikere er forbundet elektronisk. Lydligt bliver der arbejdet i et mix imellem elektronisk manipuleret lyd, akustisk- og reallyd.

Inspirationerne kommer særligt fra seriel musik, krautrock, vestafrikansk musik og eksperimenterende pop-musik og har resulteret i et spraglet univers - ‘en hyldest til nye veje, hvor sci-fi og psykedeliske landskaber omkranser sange om magikere, bristede illusioner og ritualer.’

www.facebook.com/lydkollektivetnewclear

 

Husk vores studierabat - Fremvis studiekort og medbring en gæst gratis! (medmindre der bliver udsolgt).
Show your Studentscard and bring a friend for free! (except if the venue is sold out).

 

Husets Cafe tilbyder lækker Vegetarbuffet kl 17.30 - ca 19.30

Dør åbnes kl. 20:00
Sted
3eren / Salen
ENTRE
50 kr.
Vis studiekort og medbring en gæst gratis
Vegetarbuffet
95 kr.