SØG MENU

Vinterjazz: Jazzkonkurrencen

Musik
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

Tre bands deltager i alle fire runder
Jazzkonkurrencen har hidtil bestået af fire bands, der gradvist blev snævret ind til to finalister. I år ønsker vi at styrke alle deltagernes mulighed for at få det maksimale ud af forløbet. Derfor består feltet fra starten blot af tre bands, der til gengæld deltager i samtlige forløbets runder, og der er endda tilføjet en koncert mere, på Musikhuset Dexter i Odense, i forhold til tidligere år.

 

De fire runder vil således foregå på:

  • Huset i Hasserisgade (Aalborg), 10 februar 2023
  • Jazz6000/Godset (Kolding) 22. marts
  • Musikhuset Dexter (Odense) 20 april
  • Jazzhus Montmartre i København (dato offentliggøres senere)

 

 

 

JAZZKONKURRENCEN 2.0 ER KLAR MED PROGRAM FOR KONCERTRÆKKEN

Programmet til 2023-udgaven af Jazzkonkurrencen 2.0 er nu klar til, at koncertrækken lægger fra land d. 10. februar på Huset i Hasserisgade, Aalborg.

Som følge af et øget fokus på udvikling og netværksdannelse vil de tre udvalgte kunstnere optræde ved alle fire planlagte koncerter. Jazzkonkurrencen 2.0 vil dog stadig til sidst resultere i en vinder, der modtager 10.000 kr. til et kommende projekt.

Genremæssigt vil publikum blive præsenteret for ny musik fra intim nordisk trio-jazz og minimalistisk klaver, suppleret med elektriske elementer og reallyde, til et anderledes maksimalistisk genre-fusionerende otte-personers band. Rammerne bliver altså på flere måder sprængt i årets udgave af Jazzkonkurrencen 2.0.

 

Kosmos Trio

Kosmos Trio spiller moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers. Trioen taler et simpelt og forståeligt sprog via komplekse kompositoriske idéer. Dette spændingsfelt gør dem til en interessant og bredtfavnende gruppe, der sørger for en nærværende og stor koncertoplevelse.

Kosmos Trio udgav i oktober deres debutalbum, ”Brev Til En Ven”, gennem April Records til god omtale både nationalt og internationalt. Jazz Journal UK skrev: “Brev Til En Ven (…) is a release of original, leanly rendered yet highly atmospheric compositions, with pensive melancholy and vibrant affirmation held in stimulating balance throughout.”

 

Kosmos trio er:

  • Frede Holger - klaver,
  • Harald Hagelskjær - kontrabas
  • Gustav Hagelskjær - trommer

 

KÖZ.
KÖZ er et spirende band med udspring i Roots&Hybrid-scenen i Aarhus. Bandet lader genrer og stilarter fra fjerne egne fusionere med moderne vestlige toner. Musikken lægger op til dans såvel som eftertanke. Rock, hip-hop, jazz og afro-grooves blandes med skæve toner og taktarter og melankolske svævende universer fra det kolde nord.

Det otte personer store band har endnu ikke udgivet noget, men KÖZ’ musik kommer til sin ret, når bandet optræder live, hvor samspillet på scenen, og ikke mindst med publikum, løfter projektet til dets fulde potentiale.

 

KÖZ er:

  • - Anne Skov Frost Jensen - sang & trombone,
  • Alma Hjelholt - sang, trompet
  • Aske Høi Krogh - bas,
  • Bjarke Frandsen Andersen - keys & rap, - Frederik Lyhne Uhrenholt - guitar,
  • Jacob Tang Maunsbach - guitar,
  • Johanna Mosbech - trompet & sang, -
  • Mathias Ploug - trommer

 

Aske Stubkjær
Aske Stubkjær spiller nordisk-klingende jazz med en eksperimenterende tilgang. Numrene udspringer fra visuelle og auditive iagttagelser fra hverdagens naturlige handlinger. Han opfanger situationer i nuet, og prøver at omfavne øjeblikket i sin musik ved at bruge real-lyd og integrere momenterne i numrene.

 

Aske Stubkjær udgiver 4. maj debut-ep’en “Tænker Tanker” - hans første soloudgivelse i eget navn. 6 numre der suger dig ind i et roligt univers, fyldt med sfærisk stemning og autenticitet.

  • Aske Stubkjær - klaver og reallyde,
  • Daniel Skov - elektrisk guitar og deepmind synth

 

Jazzkonkurrencen 2.0 koncerter i 2023
10. februar: Huset i Hasserisgade, Aalborg (gratis entré)

22. marts: Jazz6000/Godset, Kolding (gratis entré)

20. april: Musikhuset Dexter, Odense (gratis entré)

22. juni: Jazzhus Montmartre, København

 

Jazzkonkurrencen er Danmarks ældste og største jazzkonkurrence for unge musikere og har eksisteret siden 2002. De første 15 år under navnet Ung Jazz og siden 2017 som Jazzkonkurrencen.
Jazzkonkurrencen arrangeres og afvikles af JazzDanmark, i tæt samarbejde med de fire partnere: Huset i Aalborg, Jazz6000 i Kolding, Musikhuset Dexter i Odense og Jazzhus Montmartre i København. Jazzkonkurrencen er hovedfinansieret af Gangstedfonden.

Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret