Kontakt:

Kontakt tlf. 9982 4505
Annette Scheibel

annette@huset.dk

Vegetarbuffét

Husets Café har vegetarbuffét med alverdens lækkerier!

Konference på Huset

Konferencerum

Huset tilbyder 8 mødelokaler i forskellige størrelser til konferencer.

I de to største kan være henholdsvis 80 og 50 deltagere på heldagskonferencer. I den store sal er projektor og lærred, og der er mulighed for at benytte mikrofoner og lydanlæg. På Loftet forefindes lærred og tavle og bærbar projektor kan lånes. De 6 mindre mødelokaler rummer fra 8-25 deltagere. Skal man f.eks. have både oplæg i større forsamlinger og gruppearbejde, oplyser du det ved bookingen af konferencen, og vi finder ud af hvad der er ledigt. Huset råder også over en dejlig gård og have, som man er velkommen til at bruge.

Mindre konferencer i Galleriet

Huset har indrettet Galleriet til to dejlige og lyse konferencerum med plads til omkring 20 deltagere. På væggene er der skiftende udstillinger af forskellige kunstnere, og der er adgang til café og hyggelige udendørsfaciliteter.

Lokalerne
Galleriet ligger i stueplan i Husets vestfløj, hvor der er adgang både fra Husets gårdhave og via indgangen i gavlen fra Hasserisgade. Indgangen her er handicapvenlig.

Hvor stort og hvor mange...

Hvert rum er 20 – 25 m2 og hænger sammen med en bred åbning. Rum ét er møbleret med stole og borde med plads til omkring 20 personer. Rum to er møbleret med to lænestole og der er plads til aktiviteter på gulvet eller ekstra borde. Rummene er hvide og lyse med store vinduer, der er udstilling af skiftende kunstnere på væggene og der er mulighed for at trække for og mørklægge.
Der forefindes både almindelige og handicapvenlige toiletter umiddelbart ved siden af konferencerummene. I samme bygning ligger endvidere Husets Café samt 3 mødelokaler på 1. sal (der er elevator). Skal du bruge kopier til dit kursus eller møde hjælper vi gerne - Medieværkstedet er klar med kopimaskiner og computere.

Huset kan endvidere tilbyde adgang til flere forskellige størrelser af mødelokaler til f.eks. grupprarbejde, samt en stor gårdhave og hyggelig have med stort græsareal.

Galleriet er udstyret med et automatisk lærred og der er projektor, og man kan låne flipover, cd-, dvd- og VHS- afspiller. Der er endvidere mulighed for trådløst Internet.

 

Ledigt lokale?

Vil du se hvornår Husets lokaler er ledige, så kig i bookingkalenderen her>

Hvad får du?

Leje af lokaler, dejlig mad i hyggelige uformelle omgivelser, AV-midler samt p-billetter til Husets parkeringsplads, hvor plads ikke kan garanteres men billet er nødvendig for at holde. Alle priser er eksklusiv drikkevarer. 

Konferenceaftale og deltagerantal

Konferenceaftaler med Huset er naturligvis bindende og der påregnes en afgift ved evt. aflysning.

Huset skal bede om endeligt antal deltagere på jeres konference senest en uge før arrangementet. Konferencer i dagtimerne udenfor Husets normale åbningstid afholdes for minimum 6 deltagere.

Velkommen til en god og hyggelig oplevelse i Huset!

 

Salen

Loftet

Galleriet

Godt at vide om priser...

Priser på konferencer baseret på et deltagerantal på 15 personer og derover. 

Konferencepakke nr. 1:

Morgenkaffe m. brød,
frugt og vand,
frokost 185,- kr. pr. pers.

Konferencepakke nr. 2:

Morgenkaffe m. brød,
frugt og vand,
frokost,
kaffe/te og kage  225,- kr.  pr. pers.

Konferencepakke nr. 3:

Morgenkaffe m. brød,
frugt og vand
frokost
kaffe/te og kage
aftensmad 305,- kr.

Konferencepakke nr. 4:

Frokost,
kaffe/te og kage 185,- kr.

Mindsteantal på konferencer er 6 personer.

Se alle priser her...

 

Find Huset

Parkering
Der er adgang til parkering bag Huset via Sct. Jørgensgade. Der skal anvendes særlig p-billet, som enten kan fremsendes i god tid i forbindelse med bookingen af konferencerummene eller fås udleveret på dagen. P-billetterne er inkluderet i prisen.

Du finder Husets parkeringsplads ved at dreje ind ad Sct. Jørgensgade og dreje til venstre første gang ad en lille stikvej ved den gule bygning Sct. Jørgens Stiftelse. Kør helt ned i bunden til Husets parkeringsplads.

Kom ind og kig :

Google Maps