SØG MENU

Meutiviti - Impro Fauna

Musik
Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
50 kr

Vinder af JazzDanmark prisen ”Årets Koncertoplevelse 2021”

 

Impro Fauna er et Musikalsk bæredygtighedsprojekt, der har som mål at skabe fokus på alternative og “grønne” koncertoplevelser, samt at købe skov tilbage til den danske natur. 

 

Impro Fauna koncerterne har det sidste år haft succes med afvikling af intime koncerter på Huset i Hasserisgade, 1000fryd, Langes Keramik og Center for Dansk Jazzhistorie. Disse koncerter har været afholdt så bæredygtigt som muligt, uden unødvendigt forbrug af elektricitet og fysisk reklame i form af trykt materiale. Der har været sparet på lys og lydanlæg, og der har kun været de nødvendigste forstærkere i brug for at kunne inkludere bl.a. elektrisk guitar og harpe. 

 

Denne nytænkende og bæredygtige tilgang til koncertafvikling gjorde, at konceptet vandt “årets koncertoplevelse” til DMA jazz i 2021

 

FEATURING Mia-Maija

Mia-Maija er en multi medie artist bosiddende i Aalborg. Med en snert af dyster humor bevæger hun sig inden for kunst, der er inspireret af hendes personlige bevægen gennem det ubevidste. Mia-Maija udtrykker sig visuelt gennem billeder og videoer på instagram (MiaTheMaija), hvor hun bruger hjemmelavede masker og kostumer tilført abstrakte virkemidler til at skabe personaer, der formidler hendes budskaber.

 

“Mine værker er en direkte kilde til både mit bevidste og ubevidste 'Jeg' i øjeblikket, og er en måde, hvorpå jeg udvider mit sinds dimension.”

 

Gennem hendes kunst ønsker hun både at forstå, udtrykke og reflektere over de mentale udfordringer, som ligger og lure i det usete. Digitale kunstværker som "CORE PURGE" og "The Offering" portrætterer hendes personlige rejse ind i ubevidstheden og den uundgåelige udrensning, der sker gennem indre genfødsler. “Et sind udvidet af en ny oplevelse kan aldrig gå tilbage til sin gamle dimension, og derfor er jeg altid i konstant forandring. Jeg ved aldrig hvad mit næste værk indebære, førend det er komplet fysisk manifesteret.”

Dør åbnes kl. 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Mad & Musik
145 kr.
Start aftenen i Husets Café kl. 18.00 med dagens vegetariske ret
Musik
50 kr