SØG MENU

Søn + Synne Sanden

Musik
Dato
tor 2. maj, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret

SØN

Søn udgav i 2022 singlerne ‘Ka’ Ik Connect’ og “HD Sol”, der strøg direkte i A-rotation på
P6 Beat og på årslister hos Berlingske og Soundvenue. Bandet er nu aktuelle med deres
tredje studiealbum “Solstorm”, der ifølge Information “står lysende på den danske
musikhimmel” og med Politikens ord gør Søn til “et band, der fortjener et endnu større
publikum”.

 

Solstorm er en kærlighedsfortælling anno 2023, hvor hjertesorg udspiller sig blandt
klimakrise og fremtidsangst, og hvor selv det mest intime svæver ind og ud af den digitale
verden. I løbet af albummets 37 minutter kommer vi igennem alt fra fakede orgasmer på
“Mrs President” til Xi Jinping, der kører igennem en fremtidig ørken i en partybus i “HD
Sol”, alt imens vi rammes af hæsblæsende rock, støvet indie-pop, håndspillet drill og
kormusik.

 

Siden københavnske Søn i 2019 albumdebuterede med ‘Det Skandinaviske Design’ har de
med overrumplende livekoncerter, idiosynkratiske kompositioner og cirkelsparkende
tekster slået fast, at Søn er noget for sig. Bandet udgav i 2020 deres andet studiealbum,
Danish Crown, som samlede kritikerroser og blev placeret påadskillige årslister; bl.a. hos
Politiken, der tildelte albummet 2020’s 6. bedste danske album og gav det 5 hjerter med
ordene: “Det er længe siden, der har været sluttet så elektrisk en kontakt mellem dansk
indierock og lyrik, som tilfældet er i disse år. Intet sted er det mere tydeligt end hos Søn.”

 

På scenen er Søn smidige, sprudlende og kendt for at blæse publikum bagover.
Da de i 2019 debuterede på SPOT Festival foran et fyldt Voxhall fik de 6 stjerner og flotte
ord med på vejen: “Den bedste SPOT-koncert, jeg personligt har overværet i årevis.” -
Martin Gronemann for Soundvenue.

 

Med urokkelig indlevelse formår bandet at flette det
intime og skrøbelige sammen med det hæsblæsende og rockede og efterlade én der, hvor
man bliver taget i hånden, samtidig med at man ikke aner, hvad der kommer til at ske.
Med Solstorm har Kristoffer, Søren, William, Jonathan og Carl-Erik tændt for en spraglet
musikalsk turbine, men selvom kontrasterne og de genremæssige hovedspring er til at
tage og føle på, er denne plade mere sammenvævet og fuldendt i sin lyd end Søns
tidligere plader. Det er i høj grad producer Søren Buhls (Guldimund, Blaue Blume, Swan
Lee m.fl.), fortjeneste - han har formået at rumme alle de ting, der stikker ud og ligger og
spænder i musikken og teksterne, og samtidig har han har fået det hele til at stå stærkt
som en helhed. Sådan er der pludselig intet mærkeligt i at den storladne, punkede intro i
“Verdens Højeste Mand” går pludseligt over i Schubert-inspireret kirkekor, eller at
indiedrill-balladen “Sort Ferrari” står side om side med den højenergiske, rockede
“Breaking News”: Kan mærke de der breaking news, de føles som en brækket næse,
synger forsanger Kristoffer Jessen på sidstnævnte, og med sin særegne og samtidige
poesi på Solstorm beviser han sig endnu engang som en af Danmarks mest spændende
tekstforfattere.

SYNNE SANDEN
Synne Sanden har med sin unike og ekspressive stemme og sterke komposisjoner gjort seg bemerket både utenlands og innenlands innen eksperimentell pop. Hun har samarbeidet med storheter som Thomas Dybdahl og Bugge Wesseltoft, og turnert i Canada, Italia og Norge med sitt soloprosjekt. (...Mere på vej)

Dato
tor 2. maj, 20.00
Dørene åbner 19.30
Sted
Huset i Hasserisgade
3'eren / Salen
Entré
65 kr.
Dagens vegetariske ret
95 kr.
Start aftenen i Husets Café fra kl 17.30 med dagens vegetariske ret