
Glæd dig til en magisk aften på Husets spillested med AySay!
AySay forener anatolske folketraditioner og nordisk elektronika i et dragende lydunivers, hvor grænser opløses, og kulturer mødes. Med Luna Ersahins kraftfulde vokal i front bliver det en musikalsk rejse, du sent glemmer.
AySay er et band, der forener anatolske folketraditioner og nordisk elektronika gennem
forsanger Luna Ersahins rødder. På tyrkisk, kurdisk og dansk, skaber de et psykedelisk rum, hvor grænser opløses, og kun den rå menneskelige oplevelse står tilbage – et sted mellem håb og håbløshed. AySays musik hylder mangfoldigheden og bygger bro mellem kulturer, hvilket gør dem til en markant stemme på den globale musikscene.
Med Lunas dragende og kraftfulde vokal i front og de virtuose musikere Aske Døssing Bendixen og Carl West Hosbondved ved sin side, skaber AySay et musikalsk univers, der bevæger lytteren fra de nordiske landskaber til Anatoliens hjerte. Ved at kombinere
traditionelle instrumenter som saz med moderne pop og elektroniske elementer skaber AySay et nyskabende lydunivers, der bryder med genrer og samler verdener.
Musikalsk anerkendelse
AySays rejse har været præget af stor anerkendelse – de har modtaget fire Danish Music
Awards Roots, herunder:
• Årets Album for Su Akar (2022) og KÖY (2024)
• Årets Navn (2022)
• Årets Komponist, tildelt Luna Ersahin (2022)
Derudover modtog de Carl Prisen som Årets Komponist inden for Roots, hvilket cementerer
AySays position som et af Danmarks mest nyskabende og originale bands.





