
OBS! Mødet finder sted på Det hem'lige Teater, Kjellerupsgade 20, Aalborg
Vil du med på en rejse tilbage i tiden til the Summer of Love – så er årets store sommerforestilling til august lige noget for dig.
Eller vækker ideen om pop up teater i vilde udklædninger til børnekarnevallet noget i dig?
Eller hvad med at skabe din egen forestilling, hvor din kreativitet kan få din helt egen legeplads?
Vi har mulighederne, hvis du har drømmen om at spille teater og samtidig være en del af et hyggeligt fællesskab. Her er der en rolle til dig, hvad enten du er nybegynder eller erfaren.
Kom med til INFO møde, her fortæller vi mere om de forskellige forestillinger og muligheder vi byder på. Der er selvfølgelig også en masse praktiske oplysninger og forventninger som skal klargøres, fælleskab kræver også lidt ansvar for at virke.
Så hvad end du vil noget på scenen, eller bag den, kom og join os.
Torsdag 5. februar kl. 17, Det hem'lige Teater, Kjellerupsgade 20, Aalborg