


Mød et udvalg af de musikere, der er på vej ud som musiklivets næste generation via en uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.
På musikkonservatoriet får de studerende en masse baggrundsviden og musikalske støttefag, og de får forfinet deres eget musikalske projekt som musiker eller sanger. Men først og fremmest får de plads og rum til at være sig selv og udvikle sig i den retning, de selv ønsker, inspireret af en gruppe meget forskellige undervisere. Det er derfor meget forskellige musikere og meget forskellig musik, der møder publikum ved de tre studenterkoncerter.
Én ting har de studerende dog tilfældes: Talent og engagement. Uden dét er det slet ikke muligt at få adgang til de få pladser på et musikkonservatorium.
På Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg kan de studerende fordybe sig i en lang række rytmiske og elektroniske genrer. Ved koncerterne kan man derfor opleve alt fra jazz over pop til heavy, singer-songwriter og forskellige afarter af elektronisk musik. Afleveret med nerve og engement af talentfulde, unge musikere.
Mange af konservatoriets studerende er i forvejen aktive i det nordjyske musikliv og er ikke uvante med at stå på en scene. Konservatoriets egen koncertserie ”KONSert” her i Huset giver dem yderligere sceneerfaring og indgår direkte i undervisningen. Publikum kan dermed roligt se frem til en flot aften med fuldt professionel afvikling og store musikoplevelser.
Emil Kobber
Emils tekster er nære og ærlige, og de tager publikum med ind i et musikalsk rum, hvor der er plads til både sårbarhed og styrke.
Musikken bevæger sig i et moderne pop-univers med varme, melodisk tyngde og tekster, som de fleste kan relatere til.
Emils vokal og fortællinger står i centrum, bakket op af bandet.
Line up:
- Emil Kobber: Lead vokal og akustisk guitar
- Andreas Als Pedersen: Trommer
- Christopher Van Diemen: Keyboard
- Jacob Johansen: Elektrisk guitar
- Valdemar Ditlev Lyckegaard: Bas
Anne Olesen
Med en stor passion for Kate Bush' virke og sangskrivning, vil Anne Olesen med band fremføre nogle mesterværker fra denne ikoniske sangskriver, måske med et par anekdoter undervejs
Line up:
- Anne Olsen, vokal + band
Beata
An experimental electronic duo focusing on the crossover between Spanish and Italian folk traditions
Line up:
- Beatrice Ragus
- Lucia Martinex Vicente