SØG MENU

Julemarked

om Husets julemarked

- hvis du ønsker at deltage som stadebordsholder

Husets Julemarked afholder vi altid sidste søndag i november - vi frigiver typisk salget af stande medio oktober, og salget bliver annonceret på Husets Kreative Værksteders Facebookside samt i Husets Nyhedsbrev. En stand til Husets Julemarked søndag 30. nov. 2025 koster 650 kr.

 

Husets Julemarked er et 'først til mølle-marked' - dvs. på en endnu ikke fastsat dato medio oktober 2025, frigiver vi et antal stadepladsbilletter som man som kunsthåndværker eller hobby-kunstner o.l.  frit kan købe, og med sin stadebordsbillet i hånden møder man bare op på markedsdagen, og stiller op på sin stand. (Huset stiller stadeborde og stol op, så du skal altså bare møde op med dit kunsthåndværk o.l.)

 

Der er 39 stadeborde og de fordeler sig således rundt i HUSET:

Indendørs:
7 stadeborde indendørs i Husets Galleri
7 stadeborde indendørs i Husets koncertsal (på 1. sal)

 

Udendørs:

I Husets hyggelige gårdhave under telte. (Alle telte er med 3 sider, lys og fast gulv.)

2 x 7 stadeborde udendørs i 'fællestelt'. (Dvs. 2 telte med 7 stadeborde i hver.)

11 stadeborde udendørs i 3x3 m. Pagodetelt.

 

 

-

 

Husets Julemarked 2024 

Vi siger, af hele julehjertet, tak til de MANGE besøgende gæster ved 'Husets Julemarked 2024' - det er bare dejligt, at så mange igen i 2024 støttede op om vores marked. Der var glade mennesker overalt, unikke julegaveindkøb, glögg, æbelskiver og brændte mandler. Ja der var simpelthen HJERTEVARM JUL I NOVEMBERKULDEN, i den gamle fattiggård, på Hasserisgade 10 :o)

 

 

Postkort til 'Husets Julemarekd 2024'